Less is more …

Jeg har netop læst Julian Barnes’ fantastiske lille roman ”The Sense of an Ending”. 150 sider velkomponeret, eksistentialistisk og intenst spændende litteratur skrevet i et lysende klart sprog. Så godt kan det gøres tænker man uvilkårligt, når man lægger bogen fra sig. Tænk at kunne sige så meget med så få ord. Det kan kun gøres, når de ord man vælger at sige er de rigtige – og når de steder, hvor man vælger ikke at sige noget også er de rigtige.

Dette princip kan med fordel bruges af alle, der skal holde taler eller præsentere deres projekter og organisationer. Men det tager lidt tid, for det at kunne fatte sig i korthed – og alligevel få sagt alt det væsentlige – kræver både øvelse og grundig forberedelse.

Et mål for 2012 kunne være at sende alle de fede power point præsentationer på følgende slankekur: Tænk grundigt over, hvad du vil sige. Formulér dit budskab kort og præcist og vælg dine ord med omhu, så det du vil sige står skarpt og alle nuancer stadig kommer med. Og brug pauser til at lægge vægt bag dine ord. Du vil hurtigt opleve en betydelig effekt.

Eller følg et endnu kortere råd givet af Franklin D. Roosevelt:

“Be sincere; be brief; be seated.”

This entry was posted in Nyheder, Sprog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.